DGI Frokostfitness kampagne



Snup 5 minutters frokostfitness med Torben og Karsten
Formålet med kampagnen var at sætte fokus på den bevægelse, man kan lave, mens man er på arbejde. Målet var at skabe en adfærdsændring hos målgruppen, og budskabet skulle være informativt, men ikke belærende – og serveres med en god portion humor og et glimt i øjet.
Ideen blev derfor at finde en ambassadør/frontfigur for kampagnen, som kunne formidle budskaberne og få folk op ad stolen til 5 minutters frokostfitness. Skuespiller og komiker Kasper Nielsen passede perfekt ind i denne rolle, og det var han heldigvis også selv enig i.
Kampagnen deles i to spor med hver sin hovedperson (men spillet af samme person).
1: Karsten på kontoret: introvert og lidt distræt.
2: Torben, lastbilchauffør: selvsikker og udadvendt.
De to hovedpersoner er gamle klassekammerater (med hvad det indebærer af gode og dårlige historier), men stadig bedste venner. Karsten bliver bidt af Frokostfitness og opfordrer Torben til at være med. Det er der kommet en stærk og effektiv online kampagne ud af. Som DGI og DIF efterfølgende har sagt, så var der en meget flot interaktion mellem kampagnen og målgruppen. ”Vi er yderst tilfredse med resultatet”.
Kreativ team: Christina Astrid Vorre, tekstforfatter & Birgitte Lynggaard, art director.
Kategori: Kampagne
Kunde: DGI og DIF under Bevæg dig for livet


