birgitte lynggaard

Emballagedesign og identitet til Loco Taco

Forside $ Portfolio $ Loco Taco

Essensen af Mexico

Loco Taco er essensen af Mexico, som de indfødte kender det, fra ingredienser til smag, tilsat udvalgte danske råvarer. Forbrugerne skal lade sig inspirere og prøve nye smagssammensætninger, der giver både familiemiddagen og festmåltidet et tvist af det autentiske Mexico. 

Syrligt og stærkt, sprødt og spækket med smag. Det mexicanske gadekøkken har massevis af nuancer. Det bygger på stolte madtraditioner, der har udviklet sig igennem mange århundreder generation for generation. Lokale opskrifter er gået i arv sammen med forkærligheden for de rene råvarer, der stadig dominerer i det pulserende mexicanske gadekøkken.

Opgaven var at iscenesætte denne fortælling i en grafisk identitet og et enkelt og smukt emballagedesign. Det er stadig et kommercielt brand, men Loco Taco skulle ikke læne sig op ad den ”fordanskede” mexicanske kategori – den skulle være sin egen i både udtryk og smag.

Vi kan ikke spise mere – men vi kan spise bedre.

Kategori: Branding og emballagedesign

Kunde: Loco taco